Var til koncert i Århus igår, med "Iron and Wine". Fantastisk musik! Jeg har sjældent hørt et orkester lyde så godt - deres sammenspil og sound var i særklasse. Her er en anmeldelse fra Politiken: http://ibyen.dk/musik/koncert-beat/article461489.ece Desværre blev musikken (trods en rigtig god lyd-mand, der spillede behageligt lavt) skæmmet af snakkende folk, og larmende bartendere :-( Det kan da vel ikke være så svært at respektere de folk der gerne vil høre musikken?!? Til nybegyndere i "Iron and Wine´s" verden, kan jeg anbefale den plade, han lavede sammen med "Calexico". Pladen hedder "In the Reins". Derudover er hele hans bagkatalog værd at dyrke, men især "Our Endless Numbered Days" og den seneste plade: "The Sheperd´s Dog".
Vi snakkes ved
Bent
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Har for nylig haft Our Endless Numbered Days lånt hjem - et par måneder :-O
Men jeg må vist indrømme at jeg er lidt inde i en musikalsk zapper-periode, hvor jeg ikke tager mig tid til at komme ordentlig ind på livet af musik, der kræver mere end 2 gennemlytninger. Så Iron and Wine nåede aldrig ind på min iPod.
Kan ellers godt li' musik der ikke er metervare, så på baggrund af den fine anmeldelse, må jeg vist hellere lige tjekke den nye med I&W :-)
Har lige hørt et par numre fra In the Reins - specielt kan jeg godt lide Sixteen Maybe Less. Så det er helt klar noget musik jeg vil lytte til. Spiller iøvrigt i Lille Vega i aften. (altså ikke mig :-))
Lånerne står også i kø til den nye cd, så vi må vist hellere købe en ekstra. Ser frem til at høre den.
Og hvis du har tid til at skrive et par linier i ny og næ om den musik du går og lytter til - til bibliotekets hjemmeside - vil jeg meget gerne have det på mail (mmk).
Glæder mig til åbningsfesten <:)Linker til Husets blog i håb om at lokke kunder i biksen ..
Send en kommentar